Åbning af Nordhavn bringer dig tæt på byggeriet

22. august 2014

Kom indenfor på byggepladserne, i maskinerne og i bydelens kommende boliger, når Nordhavn åbner på søndag den. 31. august.

Når Nordhavn åbner søndag den 31. august, får du mulighed for at komme helt tæt på de nye byggerier og se, hvordan den fysiske forvandling finder sted – fra industrihavn til familiebolig. Kom ind på byggepladserne, kom op i maskinerne, hør hvordan man laver boliger i en kornsilo og meget mere. 

Se aktiviteterne på byggefelterne her

Nybyggede boliger
Havnehuset var det første boligprojekt til at blive solgt, under opførelse og efter planen beboet fra sommeren 2015. Oplev et af Nordhavns kommende hjem, når Kuben Byg inviterer indenfor i en lejlighed i Havnehuset.

I Havnehuset Vest fortæller DanBolig om det kommende boligbyggeri.
Også Harbour Park og Kronløbshuset holder åbent hus, hvis man er interesseret i at se, hvordan man kan bo i byens nye havnekvarter. Corpus Development fortæller om byggeriets udlejningsboliger og serverer snacks i udlejningspavillonen.



Nyt liv i siloerne
De to gamle DLG siloer har en ganske særlig status i Nordhavn. Nu kan man for første gang komme helt ind i siloerne - midt i ombygningen. Udviklingsselskabet Boll+ inviterer til åbent hus i prøvelejlighed i den lille DLG silo på Hamborg Plads, som bliver udviklet til boliger under titlen Frihavns Tårnet. Her vil man også kunne høre et oplæg om DLG siloens forvandling fra silo til unikt boligbyggeri. 



I dagens anledning vil underetagen danne ramme om blandt andet Meyers Pop Up køkken, designudstilling og auktion, farmers market og urban gardening.

Også i nabosiloen (”Hva Drikker Møllr”) foregår der en større forvandling. Union Holding ved Klaus Kastbjerg inviterer indenfor i en prøvelejlighed i den gamle kornsilo på Fortkaj. Projektet har fået navnet The Silo, og i stueetagen åbner By & Havns nye udstilling om Nordhavn ’Himmel og hav!’, som skal fungere som driver for byudviklingen de næste 5 år.

Børnelounge med Chapper i Frikvarteret
I boligprojektet Frikvarteret inviterer Tetris på smoothies og mini-burgere, mens du nyder livemusik i en af liggestolene. For børn og barnlige sjæle underholder Chapper med rap, sang, dans og beatboxing.



Klap en gummiged
Kan du eller nogen i din familie lide store maskiner? Så kom forbi felt 1.24 ved siden af The Silo med udstillingen i bunden. Her kan du få taget dit foto af en professionel fotograf, mens du sidder i en gravemaskine, en gummiged eller en dumper. Senere på dagen sender vi billedet til dig på email. Barslund A/S, som udfører al infrastruktur i Århusgadekvarteret, stiller maskiner til rådighed. Kom en tur i førerhuset – spænd hjelmen og få taget en ”byggeselfie” fra byens smukkest beliggende byggeplads.


1. The Silo
2. Frihavns Tårnet
3. Harbour Park
4. Havnehuset og Havnehuset Vest
5. Corpus Development
6. Frikvarteret
7. Kronløbshuset
8. Klap en gummiged 

Se hele åbningsprogrammet her

Pressekontakt


Pressen er velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen, der kan være behjælpelig med yderligere information, illustrationer, baggrundsmaterialer og lignende. Vi bestræber os på at kunne give en hurtig tilbagemelding på pressens henvendelser.

 

Kontaktpersoner:



Kristian Wederkinck Olesen

Kommunikationschef

E: kwo@byoghavn.dk

T: 3053 5004


Carsten Arlund

Redaktør - billedredaktør

E: ca@byoghavn.dk

T: 2075 1701



Lotte Rosenholm

Kommunikationskonsulent

E: lot@byoghavn.dk

T: 3057 8206