Nyheder

2014 i By & Havn

22. december 2014

Masterplan i Ørestad Syd. Åbning af Københavns nye krydstogtterminal og åbningsfest i Nordhavn. Det er bare tre af de mange begivenheder, der gjorde 2014 til et godt og travlt år for By & Havn.





PenSam og By & Havn opfører 128 yderligere boliger på Marmormolen

18. december 2014

PenSam og By & Havn, der i forvejen står bag opførelsen af 128 attraktive lejelejligheder på Marmormolen i Københavns Nordhavn, udbygger samarbejdet til at omfatte yderligere 128 boliger på nabogrunden. 



Pris til ny krydstogtterminal

20. november 2014

Københavns nye krydstogtterminal i Nordhavn, der er bygget af By & Havn er blevet hædret som særligt smukt byggeri.



Stor demonstration af redningsflåde i Færgehavn Nord

8. oktober 2014

Hvis du i morgen ved middagstid ser op mod 200 mennesker iført pænt tøj og redningsvest ved Færgehavn Nord, er der ingen grund til at slå alarm. Det er bare en demonstration. 



Programmet for åbning af Nordhavn er klar!

28. august 2014

Tag familien med og tjek byggepladserne ud. Besøg en prøvelejlighed. Se fremtidsplanerne for Nordhavn i udstillingen. Gå på designauktion. Spis frokost i Meyers Pop Up Køkken. Besøg farmers market og lyt til Signe Wenneberg. Klap en gummiged og få taget et foto i en gravko. Leg og byg i Drømmebyen. Sejl på vandet og prøv nye sportsgrene. Og meget meget mere.



Besøg Drømmebyen i Nordhavn

25. august 2014

Besøg Nordhavns åbningsfest den 31. august, og vær med til at skabe Drømmebyen i Nordhavn. Deltag i byggeworkshops, og bliv guidet rundt af nogle af de børn, der står bag drømmebyen.



Stor Udstilling i Nordhavn om byudvikling - Se fremtidens Nordhavn

22. august 2014

Mellem himmel og hav vokser en ny bydel frem af den gamle industrihavn. By & Havn åbner d. 31. august en udstilling om byudvikling. Himmel og hav!



Åbning af Nordhavn bringer dig tæt på byggeriet

22. august 2014

Kom indenfor på byggepladserne, i maskinerne og i bydelens kommende boliger, når Nordhavn åbner på søndag den. 31. august.



Et skridt nærmere etablering af Kronløbsøen

18. august 2014

 En vigtig del af udbygning af Nordhavnen er Kronløbsøen, som er en kunstig ø beliggende i Kronløbsbassinet mellem Fortkaj og Sundmolen. Prækvalifikation er netop gennemført.



Nordhavn åbnes med masser af vandsport

15. august 2014

Nordhavn er Københavns nye havnekvarter med vand på tre sider. Derfor vil man naturligvis også kunne opleve den nye bydel fra vandet, når By & Havn og vore samarbejdspartnere fejrer åbningen af Nordhavn søndag den 31. august med bl.a. robåde, kajakker, stand up paddling og meget mere.



Masser af gratis guidede ture på Nordhavns åbningsdag

15. august 2014

Den 31. august inviterer By & Havn og vore samarbejdspartnere på en sjov og spændende åbningsdag fuld af aktiviteter i Københavns nye havnekvarter. Sæt kryds i kalenderen og tag bl.a. med på en af de mange guidede ture.



Gratis guidet tur i Nordhavn

13. august 2014

Turen er desværre udsolgt. Der kommer andre guidede ture i forbindelse med åbningen af Nordhavn. Hold øje med hjemmesiden og Facebook!



Kom til åbning af Nordhavn den 31. august

27. juni 2014

Det skal fejres, at udviklingen af Århusgadekvarteret buldrer derudaf. Den 31. august inviterer By & Havn og vore samarbejdspartnere på en sjov og spændende dag fuld af aktiviteter i Københavns nye havnekvarter. Sæt allerede nu kryds i kalenderen!



Midlertidig Kajak- og robådsforpost i Indre Nordhavn

25. juni 2014

Den 31. august indvies en midlertidig kajak- og robådsforpost på Nordre Molehoved mellem Sandkaj og Redmolen i Århusgadekvarteret. By & Havn har indgået aftale med tre roklubber i Svanemøllehavnen for at gøre det lettere for medlemmerne at dyrke deres idræt i Københavns havn.



Dansk Standard flytter ind i Nordhavns markante siloer

25. juni 2014

I dag kører de første flyttebiler op foran Portland Towers – de runde, totalt ombyggede siloer, der ligger på Sandkaj (Göteborg Plads 1) i Nordhavn. Dansk Standard flytter ind som den første nye virksomhed i et af Indre Nordhavns mest ikoniske byggerier.



Grundsten lagt til Harbour Park i Nordhavn

19. juni 2014

Den 18. juni blev grundstenen lagt til boligbyggeriet Harbour Park på Sandkaj i Århusgadekvarteret. 



Idrætsanlæg på toppen af parkeringshus i Nordhavn

17. juni 2014

Når By & Havn opfører det første parkeringshus i Nordhavn, får bydelen samtidig sit første idrætsanlæg på taget takket være 4 mio. kr. fra Lokale og Anlægsfonden.



Endnu et boligprojekt ser dagens lys i Århusgadekvarteret

13. juni 2014

By & Havn har solgt en grund i Århusgadekvarteret, der giver mulighed for 10.200 etagemeter boliger. Køberen er KPC, der har indgået aftale med Danica Pension om udviklingen af ejendommen.



Forventet trafikbelastning i Nordhavn

29. maj 2014

Krydstogttrafikken i Nordhavn påvirker trafiksituationen i området, når der er flere mange anløb. Få her et kort overblik over de dage, hvor belastningen forventes at være størst. 



Idékonkurrence for studerende: Nordhavn – ude og inde

22. maj 2014

By & Havn holder i fællesskab med designfestivalen 3daysofdesign en idékonkurrence for design- og arkitekturstuderende om fremtidens fællesrum i Nordhavns boliger. Konkurrencen kickstartes allerede lørdag den 24. maj med en sejltur til Nordhavn. 



Principaftale om Sydhavnsmetro og yderligere udvikling af Nordhavn

15. maj 2014

Regeringen og Københavns Kommune er enige om at anlægge og finansiere en metro til Sydhavnen samt et antal yderligere stationer i Nordhavn.



'House of Peace' konkurrence afgjort

12. maj 2014

Nu er der fundet en vinder i arkitektkonkurrencen om ’House of Peace’ – eller HOPE projektet, der tænkes opført i havnebassinet ud for Redmolen i Nordhavn. 



Dronningen indviede krydstogtterminalen i Nordhavn

2. maj 2014

Den 1.100 meter lange krydstogtkaj i Nordhavn blev indviet af Hendes Majestæt Dronningen i dag den 2. maj. Terminalen skal betjene op til tre store krydstogtskibe samtidig og være med til at sikre København som en førende destination. Samtidig er krydstogtterminalen med til at muliggøre byudviklingen i den indre del af Nordhavn. 



Kom tæt på Metroens gigantiske tunnelboremaskine i Nordhavn

1. april 2014

Søndag d. 6. april kan du komme helt tæt på tunnelboremaskinen Eva, der er over 100 meter lang.



Første grundsalg på Sundmolen i Nordhavn

13. marts 2014

By & Havn har solgt byggeret til Casa A/S, som vil bygge boliger på Sundmolen nord for Århusgadekvarteret i Nordhavn. Aftalen er betinget af godkendt lokalplan for området.



Konkurrence om Nordhavns første p-hus afgjort

5. marts 2014

Vinderen er nu fundet i den arkitektkonkurrence om Århusgadekvarterets første p-hus, som By & Havn har afholdt i jagten på nytænkende idéer til, hvordan et p-hus kan udformes. Dommerne lagde vægt på, at vinderen JAJA Architects har tegnet et p-hus, som styrker kvarterets identitet og bidrager aktivt til bylivet.



FN Byen er finalist til international ejendomspris

21. januar 2014

FN Byen på Marmormolen i Nordhavnen er blandt de fire udvalgte byggerier i kategorien ’Bedste kontor- og erhvervsudvikling’ til den prestigefyldte ejendomspris MIPIM Awards.



Første spadestik på boliger i Århusgadekvarteret

16. januar 2014

Nu er byggeriet af de allerførste boliger i Århusgadekvarteret i Indre Nordhavn sat i gang. Det skete 15. januar, da Kuben Byg og Casa Nord tog første spadestik på Havnehuset, som kommer til at rumme 50 boliger.



FN Byen modtager fornemt miljøstempel

8. januar 2014

Anden og sidste etape af det stjerneformede byggeri på Marmormolen står nu færdigt og blev 2. januar overdraget rettidigt til den danske stat, som stiller huset til rådighed for FN. Samtidig har byggeriet modtaget den prestigefulde LEED® Platinum certificering.



Nyt liv i gammel silo

8. januar 2014

Indre Nordhavn er et havnekvarter. I de kommende år forvandles det gamle industriområde til en ny bydel i København, men de gamle havnearealers identitet og struktur bevares. Områdets vigtigste pejlemærker er de gamle siloer. En er ved at blive omdannet til kontorer, og nu bliver den lille DLG silo transformeret til boliger – med respekt for fortidens arkitektur.