UDVIDELSEN AF NORDHAVNEN VEDTAGET

12. februar 2010

Københavns Borgerrepræsentation vedtog i går aftes at udvide Nordhavnen med et areal på 100 hektar, så området bliver en halv gang større end det er i dag. Udvidelsen er en del af den kommende byudvikling af Nordhavnen, samt anlæggelsen af en ny krydstogtskaj.

 


Området markeret med rødt viser udvidelsen af Nordhavnen, som den vil se ud om 15 år.
(Hent stort kort i PDF format - klik her)

Nu skulle det være ganske vist: Nordhavnen udvides med ca. 100 hektar og området bliver op til 50 % større, end det er i dag. Vand omdannes til land og København vokser. Præcis som man har gjort det siden Københavns grundlæggelse, hvor omdannelsen fra vandareal til landareal har været grundlaget for byens udvidelse. Herunder store dele af de nuværende havnearealer, samt Amager og Nordhavnen. Den første udvidelse af Nordhavnen skete tilbage i 1893.

”Udvidelsen giver plads til at skabe en ny bydel i København. Samtidig er udvidelsen en del af den kommende byudvikling af Nordhavnen. Udviklingen af Nordhavnen som fremtidens bæredygtige by har et enormt potentiale, og vi vil gøre vores yderste for at skabe en bydel i absolut verdensklasse”, siger Jens Kramer Mikkelsen, adm. direktør i By & Havn, der både står for byudviklingen af Nordhavnen samt selve arbejdet omkring udvidelsen af området.

Udvidelsen af Nordhavnen betyder, at et stort vandareal i Øresund skal omdannes til landareal. Vandområdet skal opfyldes med jord fra hovedstadens mange byggeprojekter, samt byens to store anlægsprojekter: udvidelsen af Nordhavnsvejen og dannelsen af Metro Cityringen. Også jord fra første fase af byudviklingen af Nordhavnen skal bruges til opfyldning.
Og hvornår kan man så gå en tur i det nye område? Resten af 2010 skal bruges på at finde rådgivere, der skal udarbejdes hovedprojekt, prækvalifikation og udbud af opgaven. Man regner med, at entreprenørerne er fundet medio 2011. Selve arbejdet med inddæmning af området tager 3 år og herefter kan man begynde at modtage opfyldningsjord fra byggeprojekterne.

Det nye område bliver omkranset af en fast konstruktion, der er en kombination af spunsvægge og stenindfatning. Indenfor denne inddæmning vil selve jordopfyldningen begynde, og området vil være færdigopfyldt i løbet af de næste 15 år.

Sideløbende med inddæmningen skal By & Havn også skal anlægge en ny krydstogtskaj, der vil tage afsæt i det eksisterende område i Nordhavnen og strække sig ca. 800 meter ud i Øresund og tager dermed også lidt af det nye land til sig. Hele kajen bliver op til 1100 meter lang og det er planen, at den nye kaj skal tages i brug i maj 2013. Anlægget af den nye krydtogstkaj muliggør udflytningen af skibene fra Indre Nordhavn, som i stedet skal bruges til byudvikling.

Pressekontakt:
Pressechef i By & Havn, Pernille Garde Abildgaard, T: 2916 0586

Pressekontakt


Pressen er velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen, der kan være behjælpelig med yderligere information, illustrationer, baggrundsmaterialer og lignende. Vi bestræber os på at kunne give en hurtig tilbagemelding på pressens henvendelser.

 

Kontaktpersoner:

Carsten Arlund
Redaktør - billedredaktør
E: ca@byoghavn.dk
T: 2075 1701




Lotte Rosenholm
Kommunikationsmedarbejder
E: lot@byoghavn.dk
T: 3057 8206