KØBENHAVN KÅRET SOM EUROPAS BEDSTE HAVN

6. oktober 2010

Københavns havn er blevet tildelt hele to World Travel Awards, der hvert år uddeles af verdens krydstogtaktører. København vandt både i kategorien ”Europas bedste havn” og ”Europas bedste destination”.


By & Havns datterselskab, Copenhagen Malmø Port, som står for håndteringen af krydstogtskibene er naturligvis pavestolt over anerkendelsen:

”Vi er meget tilfredse med en pris, hvor det er krydstogtaktørerne, der stemmer os ind på førstepladsen. Og vi vil alle gøre vores til, at det ikke er sidste gang, at København bliver belønnet for sit arbejde med at skabe gode krydstogtoplevelser”, siger Arnt Møller Pedersen, General Manager i Copenhagen Malmø Port (CMP).

Mellem 15.000 og 45.000 turister gæster København via vandvejen hver weekend i højsæsonen. Gæsterne forventer oplevelser, der kan konkurrere med Østersøens andre destinationer. Flere og flere familier besøger København via krydstogt. Blandt andet Disney Cruises, der i år var i byen for første gang. Disney-skibet, som har et historisk samarbejde med Tivoli, blev modtaget af Tivoli Garden på Langelinie kajen, og skibets gæster fik en oplevelse ud over det sædvanlige.

”Næste år har vi allerede 361 anmeldte anløb og tendensen er både flere og større skibe med flere passagerer, der giver os andre udfordringer end tidligere. Vi sætter alle sejl til for at bevare positionen som Nordeuropas førende krydstogtdestination”, siger Arnt Møller Pedersen.

Netop nu er By & Havn ved at forberede anlæggelsen af en ny krydstogtskaj i Nordhavnen. Det vil betyde endnu bedre faciliteter for de mange krydstogtsturister. Den nye kaj forventes at stå færdig i 2013. Selvom der kommer en ny kaj i Nordhavnen, vil der stadig ligge krydstogtskibe på Langelinie til glæde for de mange nysgerrige københavnere, der besøger kajen i højsæsonen for at komme helt tæt på de enorme skibe.

Pressekontakt


Pressen er velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen, der kan være behjælpelig med yderligere information, illustrationer, baggrundsmaterialer og lignende. Vi bestræber os på at kunne give en hurtig tilbagemelding på pressens henvendelser.

 

Kontaktpersoner:



Kristian Wederkinck Olesen

Kommunikationschef

E: kwo@byoghavn.dk

T: 3053 5004


Carsten Arlund

Redaktør - billedredaktør

E: ca@byoghavn.dk

T: 2075 1701



Lotte Rosenholm

Kommunikationskonsulent

E: lot@byoghavn.dk

T: 3057 8206