Nordhavn byder allerede inden udviklingen rigtigt er gået igang på mangfoldige oplevelser, mærk vinden fra Øresund på en vandretur, se på containere og havnedrift, tag på café eller restaurant i det næsten færdigtudviklede Kalkbrænderihavnen eller oplev fiskerihavnens charmerende selvgroede miljø.

1. Fiskerihavnen
Københavns Havn (det nuværende By & Havn) flyttede i 1995 den tidligere Skudehavn og fiskerihavn hertil.

2. Københavns Fisketorv
Fisketorv, der er tegnet af Kieler Architects A/S. Fisketorvet har erstattet det gamle fisketorv i bunden af Gasværkshavnen i Sydhavnen, som er blevet omdannet til butikscenter.

3. ØTC-hallen
Tunnelelementerne til Øresundsforbindelsen blev støbt og udskibet fra fabrikken, som blev bygget til formålet.

4. Docken
Docken byder på panoramaudsigt over Øresund og solnedgang over Hellerup. Her står kranen som Egon Olsen blev sænket i havnen med.
Docken er ramme for teater, produktlanceringer, messer, virksomhedsarrangementer og koncerter.
Kulturkajen Docken består af en stor søjlefri hal med plads til over 1000 personer samt et mindre konference- og middagslokale til 2-300 personer.

5. Svanemøllehavnen
Læs mere her
6. Kalkbrænderihavnen
Området er i hovedsagen byudviklet i perioden 1999-2005. Blandt markante byggerier er Paustians Møbelhus (1987). By & Havn har været bygherre på den høje, grønlige bygning (Bisca m.fl.).

7. CMP’s hovedkontor
Det dansk-svenske havneselskab Copenhagen Malmö Port AB (CMP), som By & Havn er dansk ejer af, har hovedkontor her.
8. Bilterminalen
En række bilmærker ankommer til Sjælland via Københavns Havn. SkandiaTransport driver klargøringsvirksomhed.

9. Containerterminal
Størstedelen af containerne til Sjælland, typisk importvarer, losses fra feederskibe ved Containerterminalen.

10. ”Dronningehallen”
Nuværende krydstogtterminal for krydstogtskibe, der skifter passagerer i København.

11. Århusgadekvarteret
Nuværende frihavnsområde, kommende byudviklingsområde. Følg omdannelsen og find eventuelt dit nye hjem?.

12. FN-Byen Campus II - Unicef
FN-organisationens verdenslager for nødhjælp.

13. DFDS Terminalen
Ny terminal bygget af Københavns Havn A/S. Indviet i 2004. Passagertrafik til Norge og Polen.

14. FN-Byen Campus I
Ved indsejlingen til Københavns Havn ligger det markante, stjerneformede byggeri, der huser otte organisationer under FN.

15. Krydstogtterminalen
København får en ny krydstogtkaj i Nordhavn, der fra forsommeren 2014 er klar til at tage imod tre store krydstogtskibe ad gangen.
