NORDHAVNS HISTORIE

 

Den indre del af Nordhavn (Århusgade, Redmolen og Sundmolen) er først blevet til i slutningen af 1800-tallet, hvor det som andre store områder i Københavns havn blev inddæmmet og fyldt op for at imødekomme pladskrav fra en voksende havneindustri og tiltagende skibsfart.

På kort fra dengang kan man se, hvordan området gennem de sidste 150 år er vokset fra kysten gennem opfyldninger. I midten af 1800-tallet var der en række små lokale havne langs kysten nord for København. Den reelle havnedrift fandt stadig sted indenfor Toldbodbommen, Det var først i de sidste årtier af 1800-tallet, at Københavns havn voksede mod nord og efterhånden etablerede de områder, som nu skal byudvikles.

Det nuværende Nordbassin og det lille havnebassin Redhavn (som i dag er opfyldt) blev anlagt mellem 1885 og 1890. Redhavnens navn skyldtes, at havnen fungerede som forsyningshavn for de skibe, som lå på Rheden - altså de skibe som ikke lagde til kaj men som lå opankret udenfor havnen, enten fordi de ventede på, at der blev en ledig kajplads, eller fordi de provianterede.


Nordhavn 1948. Langelinje og Amerikakaj i forgrunden.

I årene 1891-1894 blev første etape af frihavnen anlagt. Etabeleringen af Frihavnen var motiveret af den tyske beslutning om at anlægge en kanal mellem Kiel og Elben. Kielerkanalen skulle forbinde Hamborg med Østersøen og dermed gøre Hamborg til en alvorlig konkurrent til København i at facilitere Østersøens transithandel.

Ideen med Frihavnen var således, at særligt transithandlen ville kunne fastholdes i den skærpede konkurrence, fordi varerne ikke skulle fortoldes, så længe de blev på Frihavnens område. Samtidig var havnen udstyret med moderne bygninger, kraner m.m.


Nordhavn 1967. Svanemøllehavnen i forgrunden.

Det tidligste frihavnsomårde blev etableret syd for den nuværende, Indre Nordhavn, men allerede i årene omkring 1. verdenskrig blev området udvidet markant.

Nordbassinet, Redmolen og Sundmolen blev alle anlagt i årene 1915-1918 og blev inkluderet i Frihavnen med udtagelse af den lille Redhavn, der toldmæssigt fik lov at ligge som en lille lomme i det toldfrie område. Frem til 1931 blev der lavet en række småopfyldninger, som efterhånden formede det område, vi kender i dag. Dog er Redhavnsbassinet siden blevet opfyldt og inkluderet i Frihavnen.

Nordhavn har gennem tiden rummet flere markante virksomheder som eksempelvis Nordisk Film, der bl.a. etablerede laboratorier på det, som kom til at hedde billedvej.

Riffelsyndikatet (det senere Dansk Industri Syndikat) er dog den virksomhed, der har sat de mest markante spor i området. blandt andet med den fem-fløjede rødstensbygning, der ligger i den vestlige del af Århusgade. Denne bygning blev under 2. verdenskrig ramt af sabotage, fordi virksomheden producerede våben til den tyske hær.

RIFFELSYNDIKATET

Riffelsyndikatet var en dansk våbenfabrik, som blev oprettet i år 1900 som Compagnie Madsen A/S. Senere blev virksomheden kendt først som Dansk Rekyl riffel Syndikat A/S og senere bare som Riffelsyndikatet. Fra 1936 hed virksomheden officielt Dansk Industri Syndikat A/S.

 

Hovedproduktet var Madsen Maskingeværet. Riffelsyndikatet solgte våben til den tyske værnemagt under besættelsen med Hærens Våbenarsenal som underleverandør. Desuden eksporterede virksomheden våben til Finland, Kroatien og Ungarn.

 

Dele af samarbejdet var godkendt i det danske udenrigsministerium, men virksomheden blev efter krigen dømt som værnemager af Revisionsudvalget for Tyske Betalinger.

 

 

Sprængningen

"Det er sommeren 1944. Den 22. juni.

En dejlig sommeraften klokken 18 lyder et brag ved Nordhavn på Østerbro. Snart ved alle, hvad der er sket: Det er sabotører, der har sprængt Riffelsyndikatet i luften. [...]

 

Modstandsfolk fra BOPA afvæbnede vagterne og kørte to lastbiler med 400 kg sprængstof ind på fabrikken. Men før lunten tændtes, blev arbejderne advaret, så de kunne komme ud."

 

Kilde samt foto: Frihedsmuseet