P-HUS - Lüdersvej

Status: Ikke aktuelt til salg
Byggeret: 17.623 em2

Århusgadekvarterets P-hus er ikke bare bilernes byggeri. Huset styrker samtidig kvarterets identitet og byliv.

Bydel:
Kvarter:
Status: Ikke aktuelt til salg
Byggeret: 17.623 em2

Anvendelse: P-hus
Lokalplan: 463 med tillæg 1-3/31.05.2018

Byggeri:
Arkitekt: JAJA Architects

Bemærkninger
Offentlig tagetage på ca. 2.400 m2 med fritids- og træningsfaciliteter

Beskrivelse

Det nye P-hus i Århusgadekvarteret er som en bygningsmæssig schweizerkniv: 485 parkeringspladser til biler og 10 til motorcykler, nærgenbrugsstation og dagligvarebutik – og på taget ligger et fantastisk byrum med træningsfaciliteter i 24 meters højde og udsigt over Øresund og havneløbet. 

By & Havn er bygherre på huset, der er tegnet af JAJA Arkitekter og opført med 5E Byg som entreprenør. Konditaget Lüders er udviklet af By & Havn i samarbejde med DGI Storkøbenhavn, crossgym- og løbeeksperter samt Lokale og Anlægsfonden. By & Havn har finansieret faciliteterne med støtte fra Lokale og Anlægsfonden.

Konditaget Lüders er et 2.400 m2 offentligt tilgængeligt byrum i 24 meters højde. Træningsfaciliteterne begynder faktisk i jordhøjde, idet de udvendige trapper på to af P-husets facader kan bruges til bl.a. løberute og intervaltræning på vej mod husets tag.







På taget er er der installeret stativer og bænke, der gør det muligt at lave varieret træning og giver plads til ophold og hvorfra man kan nyde den fantastiske udsigt over vandet. Hvis man er den aktive type, kan man træne Crossgym, TRX, box jumps, løbetræning (på trapperne og på 60 meter sprintbanen) og panna fodbold, ligesom man kan gynge, hoppe på minitrampolinerne og forcere klatrespiralen.





Om kvarteret

Århusgadekvarteret afgrænses af Nordbassinet, Kronløbsbassinet og Kronløbet. Netop nu forandres området til Indre Nordhavns første bykvarter med plads til ca. 3.000 beboere og 7.000 arbejdspladser. 


Århusgadekvarteret er Københavns nye havnekvarter. Kvarterets karakter bygger på områdets lange historie og stærke identitet – Havnens historie og kvaliteterne ved den nære relation til vandet. Området rummer et særligt bymæssigt og kulturhistorisk miljø med bevaringsværdige bygninger, små stræder og en synlig fortælling om stedets fortid. Århusgadekvarteret står på skuldrene af denne fortælling, og store dele af karakteren bevares selvom området omskabes til et blandet byområde. 

Med sine små gader og stræder, kontraster, fortætninger og forskellige udtryk, forskudte og asymmetriske pladsdannelser karreer sammensat af flere enheder, variation i facaderne og med et tungt, solidt udtryk er Århusgadekvarteret en moderne fortolkning af Københavns eksisterende kvarterer. 


Den lave, tætte bystruktur beskytter mod vind og lader solen nå helt ned på pladser og i gader. Koncentrationer af butikker og andre udadvendte funktioner som restauranter og cafeer, større pladser med mulighed for marked, koncerter og andre arrangementer, mindre pladser af lokal kolorit samt rekreative aktiviteter ved, på og i vandet giver mange uformelle mødesteder i kvarteret og understøtter en levende og interessant by. 

Havnens tyngde og internationale dimension kan stadig fornemmes i området, selvom erhvervshavnen flytter længere mod nordøst. I stedet vil Metro, supercykelsti, nye moderne kontor- og boligbyggerier skyder frem og naturligt vil sætte sit præg på området.



Om bydelen

Vand på tre sider. Ved indsejlingen til København og Danmarks største lystbådehavn. Mellem Hellerup og Langelinie. Nabo til det smukke Østerbro. Et utroligt potentiale for København. Det er Nordhavn.

Kontakt By & Havn

Nordre Toldbod 7
T: 3376 9800
E: info@byoghavn.dk
I: byoghavn.dk


Bemærk at By & Havn sælger byggegrunde i Københavns nye bydele. Selskabet sælger ikke boliger. Vi henviser til investoren og/eller ejendomsmægleren.