Bebyggelsesplanen

 

Med udgangspunkt i strategien som en del af lokalplanforslaget for Århusgadekvarteret blev der skabt en bebyggelsesplan, som tager afsæt i kvarterets nuværende struktur og inddeler den nye bydel i selvstændige holme. 

Som et markant element i bebyggelsesplanen, opretholdes en række eksisterende bygninger og lokalmiljøer, som positivt bidrager til en særegen identitet for Århusgadekvarteret.

Det er også hensigten, at eksisterende bebyggelse skal understøtte nogle klare referencer til havnens historie og kulturarv og underbygge områdets egenart. Gennem muligheder for til - og påbygninger til den eksisterende bebyggelse skabes der nye muligheder for udbygning.

Varieret udbud af byrum
Bebyggelsesplanen er udformet med et særligt fokus på byrummene. Planen indeholder et netværk af pladser, parker, promenader og gaderum, som hver især tilbyder noget unikt. Byrummene bindes sammen via et forløb, hvor aktiviteter i stueetagerne medvirker til at styrke bylivet.

Byrummene har forskellige karakteristika og betydning - fra de regionale byrum, der tiltrækker beboere fra bydele i hele regionen, til de lokale byrum og haver, der retter sig mod lokalmiljøet med faciliteter til ophold, leg og bevægelse. De regionale byrum er den sydvendte Sandkaj og "Silo Plads" med et rekreativt og kulturelt program samt Redmolens spids med publikumsorienterede funktioner og udsigt over havneløbet.

Bydelsrummene er "Lommevandrummet" med en række aktiviteter og oplevelser ved vandet, strøggaden Århusgade, der binder kvarteret sammen med Østerbro og ender i "Århus Torv". Læs mere på siden Byrum og rekreative områder

Bydelsrummene tilbyder muligheder for bevægelse, ophold, handel og mødesteder for beboere i bydelen og naboområderne. De lokale pladser og haver har faciliteter til ophold, leg og bevægelse primært for beboere og brugere i kvarteret.

Det er intentionen at etablere udadvendte funktioner på de vigtigste hjørner og langs bestemte gader, så bydelen både får et levende handelsmiljø og zoner til ophold og rekreation. Ved yderligere at bevare eksisterende bygninger og funktioner skabes der gode rammer for et sammensat byliv.

Kompakt og forskudt bebyggelse
Bebyggelsesplanen har en tæt bystruktur og indeholder relativt små byggefelter med bygninger i primært 3 til 6 etager samt enkelte store bygninger. De forholdsvis små og opdelte byggefelter giver bydelen et mangfoldigt præg og skal understøtte en by med en ’menneskelig skala’. I den tætte bystruktur er arbejdet med forskydninger af byggefelter for at give varierede rumligheder og gode mikroklimatiske forhold.

Varieret sammensætning af forskellige bygningsstørrelser og -typer
Den brogede erhvervsbebyggelse, der bevares, skal sammen med de store siloer og nye byggefelter i forskellige størrelser give kvarteret en mere varieret sammensætning, end man typisk ser i andre af Københavns bydele. Det tilstræbes, at bebyggelsen fremstår som en sammensat og ’nedskaleret’ bydel.

En levende by ved vandet
Bebyggelsesplanen indeholder promenader med offentlig adgang langs alle kajarealer samt mulighed for anlæg af havnebad, lystbådehavn og faciliteter til for eksempel ro- og kajaksport. Ved at placere både boliger og erhverv ud til kajarealerne understøttes en af København Kommunes værdier om at bringe byen ned til vandet.

Effektive og miljøvenlige trafikløsninger der tilgodeser de bløde trafikanter
I en stor del af Århusgadekvarteret foregår biltrafik på de bløde trafikanters præmisser. Nordhavn planlægges som en bydel med en trafikfordeling på minimum 1/3 cyklister, minimum 1/3 kollektivrejser og maksimum 1/3 bilrejser. Nordhavn planlægges desuden udviklet som en ”5-minutters by”. Det betyder, at der ikke skal være mere  end 5 minutters gang til kollektivtrafik. Trafikstrukturen planlægges indrettet så fodgængere, cyklister og den kollektive trafik kommer så hurtigt og let frem som muligt, ved at gøre deres veje kortere end bilernes.

En højklasset kollektiv trafikåre igennem områdets vestlige del
Den primære kollektive trafikbetjening af Nordhavn vil på sigt ske ved etablering af en kombineret højklasset kollektiv trafikforbindelse (siden lokalplanens vedtagelse er det besluttet at bygge to metrostationer i Indre Nordhavn med tilslutning til den kommende cityring) og supercykelsti. Århusgadekvarteret betjenes desuden via S-tog på Nordhavn station og busser. Busbetjeningen planlægges primært at skulle forløbe via en busgade placeret i ’det grønne loop’. Herudover vil der være busbetjening i enkelte andre gader, som f.eks. Århusgade og Lüdersvej. Det planlægges, at havnebuslinjer på sigt vil kunne få stop ved Sandkaj eller Nordhavnskaj. 

Det planlagte vejnet i Nordhavn er placeret langs eksisterende vejtraceer. Der bygges videre på de knækkede gadeforløb, som vil give bilerne en naturlig lav hastighed. Trafikken på de enkelte holme skal, undtagen i holmegaderne, foregå på lette trafikanters præmisser efter principperne for lege og opholdsgader.

Parkeringspladser skal fortrinsvist placeres i centrale p-anlæg, mens en mindre del kan placeres på terræn. Der etableres promenader langs alle kajkanter, der er tilgængelige for alle. Promenader indeholder alle trafikanttyper og kan indeholde både ’flekszoner’ og arealer til ophold. Pladserne i Århusgadekvarteret har forskellig funktion og planlægges derfor på baggrund af forskellige trafikale behov.

Gode gang- og cykelforbindelser
Ved udviklingen af Nordhavn er der fokus på, at alle er fodgængere på en større eller mindre del af rejsen. I Århusgadekvarteret foregår biltrafikken primært på de bløde trafikanters præmisser. Der planlægges efter at sikre fodgængerne og bevægelseshæmmede optimale forhold, hvad angår sikkerhed, tryghed og tilgængelighed.

Promenader indeholder alle trafikanttyper og kan indeholde både ’flekszoner’ og arealer til ophold placeret langs vandet. Pladserne har forskellig funktion og planlægges derfor på baggrund af forskellige trafikale behov. 

Starten af ’det grønne loop’ skal fungere som en fælles cykel-, gang- og kollektivforbindelse for hele Nordhavn. Loopet starter i Århusgadekvarteret og vil kunne videreudvikles i de kommende faser. Der etableres en ’supercykelsti’ i ’det grønne loop’, der skal give cyklisterne optimal fremkommelighed, og den vil i de første udviklingsfaser forløbe parallelt med busbanerne.

Hovedparten af cyklisterne vil benytte krydset Århusgade/Kalkbrænderihavnsgade som deres adgangsvej til og fra Nordhavn. Det er derfor vigtigt at der tages særlige hensyn til cyklisters tryghed, sikkerhed og fremkommelighed i krydset. Der gives cykelmulighed på alle gader, og der etableres cykelstier på den største del af Lüdersvej.

Århusgadekvarteret har en sammenbindende funktion for cykeltrafik på hhv. den indre og ydre del af Nordhavn og mod Østerbro og resten af byen. Cykelparkering placeres tæt ved boliger, arbejdspladser og offentlige funktioner.

Centrale parkeringsanlæg
Trafikberegninger har vist at der i de første udviklingsfaser vil være forholdsvis mange bilture i Nordhavn, i forhold til det ønskede. Der planlægges efter at gøre færdselslinjerne så direkte som mulige for andre trafikanttyper end biler, hvorfor biltrafikken vil opleve en højere grad af omvejskørsel. Parkering i Århusgadekvarteret skal derfor primært ske i centrale parkeringsanlæg.

Der planlægges mulighed for at køre tæt på de enkelte ejendomme, men parkering i holmegader vil kun tillades som korttidsparkering eller handikapparkering, eller til delebiler og elbiler. Parkeringsnormen er beregnet for C2* området - Indre Nordhavn Syd (Århusgadekvarteret og Sundmolen).

I underområde I er der muliggjort terrænparkering svarende til det antal pladser, der på længere sigt er forudsatetableret i konstruktion. Når der skal udarbejdes et tillæg til lokalplanen for underområde I vil det blive vurderet om parkering skal etableres som underjordisk parkering i tilknytning til de enkelte bebyggelser.

Hent Lokalplanen for Århusgadekvarteret

Lokalplanen nr. 463 for Århusgadekvarteret blev vedtaget den 15. december 2011 af Københavns Borgerrepræsentation. 

Værdier

Planen for Århusgadekvarteret tager udgangspunkt i følgende værdier:

  • Fortolkning af havnens eksisterende bygninger og anlæg, som skaber identitet
  • Egenart skabt af kontraster
  • En levende by med aktiviteter ved vandet
  • Varieret sammensætning af forskellige bygningsstørrelser og bygningstyper
  • Grønt bykvarter med byhaver og grønne tage
  • Tæt og blandet by med kompakt og forskudt bebyggelse
  • Varieret udbud af byrum til ophold og aktivietet
  • Grøn trafik, der tilgodeser bløde trafikanter

Hent bogen 'Fra Idé til projekt'


Klik på billedet for at hente den 88 sider store publikation.


Udgivet august 2012. 'Fra idé til projekt' giver et ridsover det gennemførte forløb og indeholder et katalog over de de vigtigste projekttemaer og fokuspunkter i udviklingen af Indre Nordhavn. 


Bogen er udarbejdet af By & Havn i samarbejde med COBE, SLETH, Polyform og Rambøll.


Samme team har udgivet den seks-siders flyer med de vigtigste temaer - 'Fra strategi til projekt' i 2011.
Hent den her