Af Salgs- og marketingdirektør Ole Andersen, Wonderful Copenhagen

København er Nordeuropas største krydstogtdestination. Og med en omsætning på ca. 709-1.044 millioner i 2007 bidrager krydstogtturismen med en betydelig omsætning til byen. Udviklingen af Nordhavn kan være med til at sikre, at København fastholder og udbygger sin position på krydstogtmarkedet trods stigende konkurrence fra udlandet.

Den igangværende udvikling af Nordhavn giver os en enestående mulighed for at tænke nyt og utraditionelt. Hvad med at tænke en krydstogtterminal ind i de visioner, der er sat for Nordhavn? Én af visionerne er, at Nordhavn skal være en levende by. Og at der skal være fokus på at skabe attraktive rammer for byliv, kultur- og idrætstilbud. Lad os se mod Sverige, hvor de har valgt at sikre deres krydstogtindustri med en ny krydstogtterminal. Deres sæson er, ligesom vores, begrænset til ca. halvdelen af året. Uden for krydstogtsæsonen lejer de derfor bygningen ud til eventbureauer, som er med til at skabe liv og kulturelle events i området.

En krydstogtterminal vil være med til at sikre visionen om, at Nordhavn skal være en levende by. Og det skabes bedst ved en sammentænkning af både bolig, erhverv, detail og turisme. Kommer der forretninger, caféliv og seværdigheder, vil de mange krydstogtturister udforske Nordhavn og skabe omsætning og liv i sommerhalvåret. Og uden for krydstogtsæsonen kan huset bruges som kombineret kultur- beboer eller mødested – mulighederne er mange. Når det allerede er besluttet, at der skal være en krydstogtkaj i Nordhavn, hvorfor så ikke sikre optimal ressourceudnyttelse ved at bygge en krydstogtterminal, der kan anvendes af beboere og Københavnere uden for sæsonen? Det vil samtidig gøre kajarealerne og havnefronten mere tilgængelig.

Lad os tage et kig på Københavns succes som krydstogtdestination. I Wonderful Copenhagen etablerede vi i 1992 netværket Cruise Copenhagen Network, der sammen med Københavns Havn og 45 samarbejdspartnere arbejder for at markedsføre og udvikle Københavns position som krydstogtdestination. Og det er lykkedes over al forventning. København har vundet adskillige krydstogtpriser, senest to priser for bedste turnaround destination og bedste havneservice. Så hvorfor ikke bare læne sig tilbage og nyde succesen?

Fordi vores mål er at gå fra ”good to great”. Og fordi det er en nødvendighed at være ambitiøs i et marked præget af stor konkurrence. Europa bliver en stadig vigtigere spiller på det globale krydstogtmarked, og det handler om at gribe denne unikke mulighed – blandt andet ved at fokusere på en ny krydstogtterminal i Nordhavn og infrastrukturen i København generelt.

Krydstogtområdet er indtil videre en unik succeshistorie for byen og Danmark. Tallene taler for sig selv. Antallet af passagerer er vokset med 143 procent siden der i 2002 var 173.000 krydstogtpassagerer i København – til 420.000 passagerer i 2007. Og flere og flere skibe vælger at starte eller slutte deres krydstogt i København (et turnaround). Det betyder øget omsætning til byens hoteller, forretninger, seværdigheder og lufthavn. En turnaround gæst i København opholder sig cirka to nætter i byen og bruger gennemsnitligt 800 - 1500kr. pr. dag. Den aktuelle status for København er, at vi har overgået både verdensmarkedets og Østersøregionens imponerende vækstrater.

Men Københavns position på krydstogtmarkedet er truet. Vi kan se, at konkurrencen fra især Østersøens lande bliver hårdere i de kommende år. Oslo har netop færdiggjort en krydstogtterminal, Stockholm bygger og Skt. Petersborg investerer i en ny lufthavn. Og krydstogtselskabernes valg og dermed også udbud afhænger i høj grad af, hvilke faciliteter de enkelte havne kan tilbyde. Og selvom der bliver investeret i en udvidelse af Københavns kajarealer over de næste tre år, bliver vi nødt til at tænke større og mere langsigtet, hvis vi vil fastholde Københavns position.

Derfor er der brug for at tænke en krydstogtterminal ind i planlægningen af Nordhavn – både for at sikre, at København står stærkt og for at skabe en levende by.

Skræmmeeksempler på øde bydele i København, er der desværre nok af. Både Ørestad og Havnestad på Islands Brygge mangler indkøbsmuligheder og kulturliv og er i fare for at ende som ghettoer. En kombineret krydstogtterminal og multikulturhus kan være med til at gøre Nordhavn til den levende bydel, den skal være – hvis byens beslutningstagere tør tænke nyt.

København har nemlig behov for både at tænke nyt i forhold til den internationale konkurrence om turisterne, såvel som det at blive en mere sammenhængende og bedre by at bo i for Københavnerne. Den politiske opbakning er i begge tilfælde alfa omega.

Af teknik og miljøborgmester Klaus Bondam.

I går (15. april 2008) blev der afholdt borgermøde om Nordhavn med miljø og bæredygtighed på dagsordenen. Rigtig mange var mødt op for at deltage i debatten. Det er fantastisk, at så mange vil være med til at udvikle visionen for fremtidens København.

Nordhavn er en enestående chance for at tænke bæredygtighed ind i alle byggeprocesser og i alle aspekter af det liv, der skal udfolde sig, når bydelen engang står færdig. Den ene af oplægsholderne, Malcolm Smith, gav et enkelt, men godt bud på, hvad et bæredygtigt område er: "Et sted hvor folk vil bo, hvor de har råd til at bo, og hvor de har lyst til at blive."

I den livlige diskussion om, hvordan vi gør Nordhavn bæredygtigt, havde en af de fremmødte en god pointe: "Undlad at lave det, der ikke er bæredygtigt." Ofte bygger man nemlig både cykelstier og brede veje til biler, og så ender det alligevel med, at den bæredygtige løsning står tilbage som taberen.

Derfor skal vi skabe infrastruktur og byrum, der gør det oplagt for bydelens borgere at benytte miljørigtige transportformer som cykler og kollektiv trafik. På mødet var der bred enighed om, at der skal grønne og bilfri ruter til, hvis flere skal motiveres til at tage cyklen, mens en gåtur i området skal være en behagelig oplevelse, gerne med træer langs vejene, bænke og grønne områder. Desuden vælger flere at gå eller cykle, hvis der er korte afstande mellem bolig, arbejde og fritid. Derfor skal det nye Nordhavn rumme både erhverv og boliger til mange forskellige mennesker.

I Nordhavn er det centralt, at energiforsyning og byggeri foregår bæredygtigt. Men bæredygtigheden skal også være en del af hverdagen for de mange tusind borgere, der kommer til at bo i bydelen - det skal være let og attraktivt at leve miljørigtigt i Nordhavn.

Derfor skal vi allerede nu tænke bæredygtigheden ind i alle aspekter af den nye bydel.

Tak til alle fremmødte, der var med til at gøre mødet både visionært, udbytterigt og underholdende.

Af Carsten Koch, bestyrelsesformand for By & Havn.

Over halvdelen af jordens befolkning lever i storbyer. For blot 100 år siden var dette tal 10%. Kan det lade sig gøre at bygge en metropol, som er miljømæssigt bæredygtig? Spørger man mig, er svaret et optimistisk ja, - men det er et ja, der er betinget af, at vi får en visionær debat om, hvad en bæredygtig bydel er, og om hvordan vi - og fremtidige generationer - får det bedste byliv indenfor de rammer.

Derfor ser jeg frem til tirsdag den 15. april. Her inviterer By & Havn og Københavns Kommune til debat og workshop om byen og miljøet. Mødet er ét af mange tiltag, som skal være med til at gøre udviklingen af Nordhavnen til en kreativ og åben proces. Mødets formål er at samle input til, hvordan vi skaber en miljømæssigt bæredygtig bydel. Input som i vid udstrækning vil blive givet videre til de arkitekter og ingeniører, der vælger at deltage i den internationale idékonkurrence om Nordhavnen, som bliver udskrevet til maj.

Når snakken går på byplanlægning og miljø, drejer den ofte ind på aspekter som miljørigtige byggematerialer, energiforsyning, grønne områder og bytæthed som grundlag for offentlig transport.

Dette er alt sammen meget vigtige aspekter, som er nødvendige for en bæredygtig udvikling af den nye bydel. Aspekter som vi skal diskutere på debatmødet tirsdag. En del af disse aspekter forventer vi, at vi får et bud på i konkurrencen og andre først i udbygningsperioden.

I forhold til udviklingen af Nordhavnen er der desuden nogle særlige muligheder, som jeg gerne vil opfordre til, at vi husker i debatten. Det er de muligheder, der ligger i udviklingen af de mange kvaliteter, der allerede i dag eksisterer i udviklingsområdet. Udviklingen af Nordhavnen er et af de største byudviklingsprojekter i nyere tid. Men Nordhavnen bliver ikke bygget på en bar mark. Der er den dag i dag et pulserende erhvervsliv. Derudover findes der faktisk et udvalg af æstetiske og funktionelle kvaliteter i områdets arkitektur og landskab, som kan udnyttes og udvikles i arbejdet med at skabe en bæredygtig by. De pittoreske gamle bygninger i kvarteret omkring Billedvej, de lange kajanlæg, de høje siloer. Jeg siger ikke, at det gamle skal begrænse os i at tænke nyt. Jeg siger blot: lad os slippe fantasien løs, og overveje om nogle af de unikke ressourcer, der allerede er i området, kan komme til at indgå i helt nye bæredygtige funktioner og sammenhænge i stedet for at lade dem gå til spilde.

Vi håber, I vil hjælpe os med at sætte rammerne for det, vi ønsker, skal blive et internationalt anerkendt eksempel på en bæredygtig bydel. På gensyn til en konstruktiv debat her på hjemmesiden - og på tirsdag den 15. april kl. 19 i DFDS terminalen, hvor borgermødet afholdes.

Af overborgmester Ritt Bjerregaard.

Jeg vil gerne starte med at takke for de mange inspirerende oplæg til borgermødet i går - den 1. april. De viste, at det ikke er en nem opgave at skabe byliv, men samtidigt viste de også, at det kan lykkedes. Som jeg sagde i min tale i går, skal Nordhavn være en bydel for alle, med fokus på byliv og social mangfoldighed. Vi skal modarbejde privatisering af området og i stedet kæmpe for et åbent og inviterende byrum for alle.

Hvordan vi gør dette, var der mange bud på fra deltagerne til borgermødet; basarer, kunsthaller, vandscener og husbåde er kun nogle af de konkrete forslag, der kom på bordet.

Men Nordhavn skal også tilbyde boliger i alle prisklasser, så der bliver plads til unge, familier og gamle.

Den nye bydel skal ikke kun være et boligområde. Der skal være plads til fritidsliv, så det bliver et attraktivt område for alle københavnere.

Med Nordhavn bliver der sat en ny standard for borgerinddragelse og det er bl.a. dette som mødet i går og denne hjemmeside er eksempler på. Derfor håber jeg, at I vil bruge mulighederne og lade jeres idéer komme Nordhavn til gode.

Vi vil gerne have konkrete bud på, hvordan Nordhavn bliver et socialt og miljømæssigt bæredygtigt byområde – en mangfoldig bydel med plads til alle.

Med venlig hilsen

Ritt Bjerregaard

Af Mads Byder, indehaver af Help, rådgiver i blandt andet byudvikling.

Jeg foretrækker en by og en bydel, hvor der sker noget. En bydel, hvor jeg møder andre mennesker, muligheder, udfordringer, inspiration og nytænkning – både menneskeligt, arkitektonisk og samfundsmæssigt.

Vi lever efterhånden i et rutineland med normer og regler for næsten alt. Og det er på mange måder en nødvendighed. Men en bydel med den rigtige identitet og stemning kan fungere som et fysisk åndehul midt i alle rutinerne. Og det er mindst ligeså nødvendigt i et moderne samfund.

Vi kender det fra udlandet. En gåtur i London, Paris, Berlin eller New York byder både på mange mennesker, larm, trafik, køb og salg. Men rundt om hjørnet er der pludselig et strøg med caféer, en lille park, et loppemarked i en gammel bygning eller noget helt andet, som overrasker sanserne. Man føler det som et åndehul fra alt larmen, selvom der ikke er stille. Alle disse byer har en eller flere kvarterer med en karakteristisk fællesnævner. Nemlig mangfoldighed. Både fysisk og kulturelt. Du går fra den travle businessgade direkte ind på et gademarked og videre ind i en gyde med små, lokale butikker i en bygning, der faktisk udgør bagsiden af det kæmpe storcenter. Det hele er tæt på. Og mens du går rundt, møder du alle slags mennesker med alle slags holdninger, nationaliteter og individualiteter. Det er opskriften på en dynamisk bydel, der både tiltrækker dem, som bor og arbejder i kvarteret, men som også formår at tiltrække mennesker fra andre bydele, landsdele og sågar verdensdele. Jeg kommer tilbage til opskriften … og ingredienserne.

Når jeg siger, at jeg vil bo i en by, hvor der sker noget, så er det ikke ensbetydende med, at der skal være koncerter, udstillinger, fester og skæve indslag i alle afkroge og 24 timer i døgnet. Faktisk er grønne oaser og offline mentalitet ligeså vigtigt som den bankende puls. Og der skal også være sportsfaciliteter, kulturelle institutioner, detail – og så videre. Min pointe er, at der ikke skal være for langt fra det ene til det andet. Fra den ene yderlighed til den anden. Heller ikke mentalt. Vi går en fremtid i møde, hvor individualiteten bliver større og større. Og jeg tror, at det for fremtidens moderne borger bliver ligeså nødvendigt at have et offline sted, som det i dag er at have et online spot. Nordhavnen har et stort potentiale for at blive den mangfoldige bydel med en social bæredygtig profil. Men det kræver mere end blot at sige det. Borgerne, nærområdet og eksperter skal inddrages i processen helt fra start – altså før første spadestik. Det handler nemlig om at skabe den rigtige identitet i bydelen. Og det er et fælles ansvar og en fælles opgave.

Københavns Kommune og By & Havn arbejder fokuseret med at inddrage befolkningen i arbejdet med at udvikling Nordhavnen. Jeg ved, at der både den 1. og 15. april i år er borgermøder og workshops, så borgernes mening og ideer får mulighed for at præge konkurrenceprogrammet. Det er en rigtig god start. Og en god start skal altid følges op. Derfor skal næste step være, at mennesker får mulighed for at præge den identitet, som bydelen skal have, og som på sigt kommer til at skabe bydelens image - endnu en forstad i byen eller Nordens Soho?

Hvis Nordhavnen blot bliver en byggeplads i de næste 10-20 år, og derfor først får tilført liv, sjæl og personlighed, når den røde snor en dag klippes over, så starter man fra nul. Vel at mærke et kedeligt nul. De bedste og mest interessante byer og bydele på den globale scene, hvor både børn, unge, seniorer, kultur og forretningsliv trives og lever, er de byer og bydele, hvor identiteten er gennemtrængende og styret af liv. Derfor skal Nordhavnen, efter min mening, allerede fra i morgen benytte området og områdets nuværende funktionalitet til at give plads og rum til borgere, foreninger, festarrangører, kultur. Nordhavnen skal byde velkommen til alle dem med de gode ideer. Mange af de tomme bygninger skal fyldes og ad den vej være med til at så de første frø til en mangfoldig bydel.

En bydel, der allerede i sin overgangsfase fra rå industrigrund til rigtig og levende bydel har givet rammerne for kreativt byliv, vil stå meget stærkere i fremtidens vidensamfund, hvor virksomhederne, modsat fortiden, flytter efter os mennesker, og hvor vi mennesker flytter efter byliv med plads til ro, men som også er fyldt med autencitet og tolerance.

Min opfordring er meget enkel. Giv borgerne mulighed for at benytte bydelen allerede før, der er tale om en bydel. Det er nemt at bygge huse, men det tager tid at bygge og skabe liv.