Et kreativt byliv – fra dag 1

Af Mads Byder, indehaver af Help, rådgiver i blandt andet byudvikling.

Jeg foretrækker en by og en bydel, hvor der sker noget. En bydel, hvor jeg møder andre mennesker, muligheder, udfordringer, inspiration og nytænkning – både menneskeligt, arkitektonisk og samfundsmæssigt.

Vi lever efterhånden i et rutineland med normer og regler for næsten alt. Og det er på mange måder en nødvendighed. Men en bydel med den rigtige identitet og stemning kan fungere som et fysisk åndehul midt i alle rutinerne. Og det er mindst ligeså nødvendigt i et moderne samfund.

Vi kender det fra udlandet. En gåtur i London, Paris, Berlin eller New York byder både på mange mennesker, larm, trafik, køb og salg. Men rundt om hjørnet er der pludselig et strøg med caféer, en lille park, et loppemarked i en gammel bygning eller noget helt andet, som overrasker sanserne. Man føler det som et åndehul fra alt larmen, selvom der ikke er stille. Alle disse byer har en eller flere kvarterer med en karakteristisk fællesnævner. Nemlig mangfoldighed. Både fysisk og kulturelt. Du går fra den travle businessgade direkte ind på et gademarked og videre ind i en gyde med små, lokale butikker i en bygning, der faktisk udgør bagsiden af det kæmpe storcenter. Det hele er tæt på. Og mens du går rundt, møder du alle slags mennesker med alle slags holdninger, nationaliteter og individualiteter. Det er opskriften på en dynamisk bydel, der både tiltrækker dem, som bor og arbejder i kvarteret, men som også formår at tiltrække mennesker fra andre bydele, landsdele og sågar verdensdele. Jeg kommer tilbage til opskriften … og ingredienserne.

Når jeg siger, at jeg vil bo i en by, hvor der sker noget, så er det ikke ensbetydende med, at der skal være koncerter, udstillinger, fester og skæve indslag i alle afkroge og 24 timer i døgnet. Faktisk er grønne oaser og offline mentalitet ligeså vigtigt som den bankende puls. Og der skal også være sportsfaciliteter, kulturelle institutioner, detail – og så videre. Min pointe er, at der ikke skal være for langt fra det ene til det andet. Fra den ene yderlighed til den anden. Heller ikke mentalt. Vi går en fremtid i møde, hvor individualiteten bliver større og større. Og jeg tror, at det for fremtidens moderne borger bliver ligeså nødvendigt at have et offline sted, som det i dag er at have et online spot. Nordhavnen har et stort potentiale for at blive den mangfoldige bydel med en social bæredygtig profil. Men det kræver mere end blot at sige det. Borgerne, nærområdet og eksperter skal inddrages i processen helt fra start – altså før første spadestik. Det handler nemlig om at skabe den rigtige identitet i bydelen. Og det er et fælles ansvar og en fælles opgave.

Københavns Kommune og By & Havn arbejder fokuseret med at inddrage befolkningen i arbejdet med at udvikling Nordhavnen. Jeg ved, at der både den 1. og 15. april i år er borgermøder og workshops, så borgernes mening og ideer får mulighed for at præge konkurrenceprogrammet. Det er en rigtig god start. Og en god start skal altid følges op. Derfor skal næste step være, at mennesker får mulighed for at præge den identitet, som bydelen skal have, og som på sigt kommer til at skabe bydelens image - endnu en forstad i byen eller Nordens Soho?

Hvis Nordhavnen blot bliver en byggeplads i de næste 10-20 år, og derfor først får tilført liv, sjæl og personlighed, når den røde snor en dag klippes over, så starter man fra nul. Vel at mærke et kedeligt nul. De bedste og mest interessante byer og bydele på den globale scene, hvor både børn, unge, seniorer, kultur og forretningsliv trives og lever, er de byer og bydele, hvor identiteten er gennemtrængende og styret af liv. Derfor skal Nordhavnen, efter min mening, allerede fra i morgen benytte området og områdets nuværende funktionalitet til at give plads og rum til borgere, foreninger, festarrangører, kultur. Nordhavnen skal byde velkommen til alle dem med de gode ideer. Mange af de tomme bygninger skal fyldes og ad den vej være med til at så de første frø til en mangfoldig bydel.

En bydel, der allerede i sin overgangsfase fra rå industrigrund til rigtig og levende bydel har givet rammerne for kreativt byliv, vil stå meget stærkere i fremtidens vidensamfund, hvor virksomhederne, modsat fortiden, flytter efter os mennesker, og hvor vi mennesker flytter efter byliv med plads til ro, men som også er fyldt med autencitet og tolerance.

Min opfordring er meget enkel. Giv borgerne mulighed for at benytte bydelen allerede før, der er tale om en bydel. Det er nemt at bygge huse, men det tager tid at bygge og skabe liv.