Skt. Petersborg Plads

Kvarter: Århusgadekvarteret
Anvendelse: Byhave

Ansvarlig: By & Havn
Tidshorisont: Etableres når omkringliggende byggeprojekter er afsluttet. Forventes tidligst 2020

Skt. Petersborg Plads bliver områdets grønne åndehul – en have midt i byen. Der etableres en varieret beplantning og en blanding af træer, buske og stauder. Pladsen indrettes med en kombination af flytbare og faste siddemøbler samt enkelte legemøbler, og der indpasses et offentligt toilet.

Pladsen er stort set færdigprojekteret. Den etableres af By & Havn og overdrages til Grundejerforeningen. Københavns Kommune at overtage driften af det offentlige toilet.

Pladsen kan tidligst anlægges, når byggeriet på felt 1.14 er færdigopført, forventeligt i 2020

Midlertidig anvendelse: Pladsen har i en periode været anvendt som byggeplads for P-hus Lüders og efterfølgende indretningen af Netto. Pladsen skal desuden anvendes som byggeplads i forbindelse med opførelsen af byggeriet på felt 1.14. I foråret 2017 er opstillet en container med midlertidige toiletfaciliteter, der er knyttet til Konditaget Lüders.