Konditaget Lüders

Kvarter: Århusgadekvarteret
Anvendelse: Lege- & aktivitetsplads

Ansvarlig: By & Havn
Tidshorisont: Færdiggjort 2016

Konditaget Lüders er et 2.400 m2 offentligt byrum med faciliteter til træning, ophold og leg. Faciliteterne ligger på taget af P-hus Lüders på Helsinkigade i Århusgadekvarteret i 24 meters højde. Der er offentlig adgang til Konditaget fra kl. 07:00 - 22:00.

By & Havn var bygherre på P-hus Lüders og Konditaget Lüders. Det er tegnet af JAJA Arkitekter og opført med 5E Byg som entreprenør. Konditaget Lüders er udviklet af By & Havn i samarbejde med DGI Storkøbenhavn, crossgym- og løbeeksperter samt Lokale og Anlægsfonden. By & Havn har finansieret faciliteterne med støtte fra Lokale og Anlægsfonden. JAJA Arkitekter har designet og været rådgivere på tagets indretning.

Konditaget Lüders blev indviet i august 2016.