En by ved vandet
”Nordhavn skal udvikles, så by og vand bliver tænkt sammen på nye måder, og at beboere og brugere får maksimal glæde af vandets mange muligheder. Nordhavn skal dermed være med til at styrke hele Københavns udvikling.”
-
Boliger og udadvendte aktiviteter langs vandet
-
Offentligt tilgængelige havnefronter, kajarealer og kyststrækninger
-
Bystrande, havnebade og idræt på og ved vand
Placeringen ved Øresundskysten, skal skabe optimal adgang til vandet og generere nye rekreative muligheder, for eksempel i form af promenader og havnebade. I Nordhavn skal ”byen ned til vandet”.
Boliger og udadvendte aktiviteter langs vandet
Nordhavnsprojektet bygger bevidst på, at der i dag er tale om eksisterende havnearealer. Strukturen med holme og kanaler giver en allesteds værende nærhed til vandet og Øresunds herlighedsværdi. Samtidig er de en vigtig del af udbygningskonceptet for Nordhavn. Holmestrukturen samt etablering af et bredt spekter af funktioner og aktiviteter i og på vandet vil kunne manifestere Nordhavn som en ’blå bydel.’
Offentligt tilgængelige havnefronter, kajarealer og kyststrækninger
Nordhavnsprojektet både friholder havnens eksisterende kajarealer til promenader og etablerer nye forløb med intime kanaler, anløbspladser og destinationer på og ved vandet, som f.eks. badeanlæg og lystbådehavn. Med offentlig adgang til vandet og strategisk placering af publikumsorienterede funktioner, undgås følelsen af privatisering af adgangen til kajarealer, som kan ses i andre havneprojekter.
Havnebade og idræt på og ved vand
Projektet indeholder en rekreativ sydvendt promenade med havnebad på Århusgadekvarteret samt faciliteter til vandsport og vinterbadeanlæg i Orientbassinet. Projektet redegør endvidere for sejlruter, for mindre og større både, havnebus og havnerundfart samt muliggør arealer til både lystbådehavn og husbåde.
Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.
Klik her for at logge ind
301000