En miljøvenlig by

”Nordhavnen skal sætte nye standarder for miljømæssig bæredygtig byudvikling. Lokalt skal der skabes en bæredygtig bydel, der på alle parametre er i harmoni med sine omgivelser. Og globalt skal Nordhavnen sætte København på landkortet som international rollemodel for bæredygtig byudvikling.”

 

• Fokus på vedvarende energi og nye energiformer
• Optimal ressourceudnyttelse og genanvendelse af ressourcer
• Miljøvenlige transportformer
• Levende og mangfoldig bynatur, både på land og vand
• En bæredygtig by- og bebyggelsesstruktur 
   

Vedvarende energi og nye energiformer

I forhold til ’den bæredygtige by’ som værdi- og udviklingsløfte i kommuneplanen, kan projektet for Nordhavnen etablere sig som et godt og fremtidssikret eksempel på bæredygtig byudvikling. Det understøtter Kommunens identitet som miljømetropol og målsætning om en CO2 neutral by ved bl.a. at indeholde en bydel med miljøvenlige transportformer, et lavt energiforbrug og grøn energiforsyning. Bydelen gøres til lavenergiområde og energiforsyningen bygger på lokale vedvarende energikilder samt kollektive løsninger i tråd med den københavnske tradition. På kort sigt planlægges etableret et fælles solfangeranlæg med et sæsonvarmelager koblet til et fjernvarmesystem. På længere sigt vil solceller og geotermi sandsynligvis også spille en rolle, ligesom mulighederne for køling af erhvervsbygninger via et fjernkøleanlæg med koldt vand fra havet eller undergrunden undersøges.

Optimal ressourceudnyttelse og genanvendelse af ressourcer

Nordhavnen bliver en kompakt bydel, hvilket vil være ressourcebesparende hvad angår vand, varme og el. En stor del af den eksisterende bebyggelse i Indre Nordhavn planlægges genanvendt, og der planlægges etableret en genbrugsstation i Ydre Nordhavn, hvor der i anlægsperioden vil blive nedknust materialer fra nedrivning, så materialerne kan genanvendes ved nybyggeri. I projektet foreslås der etableret en nærgenbrugsstation, som skal sikre øget genanvendelse. I bydelen vil alt regnvand blive håndteret lokalt, f.eks. ved etablering af grønne tage og/eller vandelementer i gader og byrum.

 

Miljøvenlige transportformer

Projektet introducerer en strategi om en ’5-minutters by’, hvor der til fods ikke skal være længere til kollektiv trafik end den tid, det tager at gå 400 meter. Nordhavnens tætte bystruktur, med korte afstande mellem de forskellige funktioner, understøtter kommunens mål om, at mindst 1/3 af rejserne foregår på cykel, mindst 1/3 foregår med kollektiv transport og højst 1/3 i bil.

Strukturplanen for det fuldt udbyggede Nordhavn indeholder forslag til etablering af ’Det grønne loop’, der binder holmene sammen og er en kombination af en cykelsti og et tracé hvor der kan etableres højklasset kollektiv trafik, f.eks. metro med forbindelse til cityringen eller bus. Loopet giver samtidigt muligheder for rekreative ophold og aktiviteter. Med de nye stationers centrale stoppesteder bliver det muligt at bygge en tæt by, der understøtter bæredygtige transportformer for både boliger og erhverv, og som derved minimerer den bilbaserede
pendling ind og ud af området. For at dæmpe biltrafikken på de enkelte holme, er bilparkeringen primært placeret i centrale anlæg ved de overordnede veje.

Levende og mangfoldig bynatur

Bebyggelsesplanen indeholder lommeparker samt markante grønne træk i byrummene, i gader og stræder, på promenader og på pladserne. Inden for byggefelterne opereres der med en række grønne tiltag, der vil styrke oplevelsen af en grøn by, som grønne tage, grønne facader og grønne gårdrum. Der er foretaget en registrering af bevaringsværdig beplantning i Indre Nordhavn som indgår i beslutningsgrundlaget for udarbejdelsen af lokalplanen.

I planen for et fuldt udbygget Nordhavn indgår et konkret princip om sydvendte promenader samt et overordnet princip om et gradvist skift fra urban bynatur til kystnatur. Med de mange holme og kanaler kommer vandet tæt på Nordhavns beboere, og sammen med parker, ’det grønne loop’ og andre grønne byrum, virkeliggør projektet målsætningen om nærhed til de grønne og blå arealer.

Nordhavnsprojektet har et stort fokus på variation af byrum og grønne områder og på at leg, bevægelse og kultur skal indgå i disse. Se også afsnittet om en levende by.

En bæredygtig by- og bebyggelsesstruktur

Nordhavnsprojektet indeholder et udbygningsprincip for Århusgadekvarteret, der skaber fleksible byggefelter og på samme tid tilpasser sig den eksisterende bebyggelsesstruktur. Princippet er med til at muliggøre en kompakt by, og byggefelterne kan desuden tilpasses tid og behov. Den tætte by med den stationsnære placering er med til at minimere såvel ressourceforbrug som transportbehov og er et grundlæggende element i bæredygtighedsstrategien for Nordhavnsprojektet såvel som for København.

Nordhavnsprojektet har en tæt og varieret bystruktur med relativt små byggefelter med bygninger i 3 til 6 etager og enkelte, store bygningsvolumener. Bebyggelses- og byrumsplanen er løbende kvalificeret med studier af lys og skygge, for at sikre gode dagslysforhold og opholdssteder. I det videre forløb vil der blive arbejdet med disponeringen indenfor de enkelte byggefelter, for at skabe optimale lysforhold i de relativt tætte bebyggelser. Den tætte og varierede bystruktur afstedkommer gode vindforhold. Byrum og gader ligger rimeligt beskyttet for vind ved, at lange lige forløb så vidt muligt undgås. Promenaderne ligger mere blottet, men vindstudier viser, at jernbanedæmningen mod vest yder god beskyttelse mod den typiske vestenvind. Derudover fordrer de relativt lave og varierede bygningshøjder et godt vindmiljø. 

30501000