By & Havns vision for Nordhavnen
Nordhavnen skal udvikles til en levende og attraktiv by, baseret på bæredygtighed såvel miljømæssigt, socialt som økonomisk. En by, hvor hensynet til miljø, mennesker og byliv er sat i centrum. Nordhavnens fantastiske beliggenhed giver unikke rammer for at udfylde denne vision. Og udviklingen skal netop tage afsæt i det lokale, i stedet, dets potentialer og kvaliteter og dets unikke beliggenhed.
Grønne overflader, lokal håndtering af overfladevand, gode cykelforhold, kompakt byggeri - der overholder de skærpede energikrav og bæredygtig energi understøtter visionen om en bæredygtig by. |
|
Vand er nærværende overalt i Nordhavnen. Mange kanaler og promenader skaber adgang til vandet for alle. |
| |
|
|
Byrumsforløb, forbedring af de udadvendte funktioner, promenader og lommeparker understøtter visionen om en levende by. |
|
En robust og fleksibel plan, der integrerer den eksisterende bebyggelse og er åben overfor fremtidige forandringer og funktionsblanding. |
|
|
|
Nordhavnen indeholder mange forskellige funktioner, hvilket sikrer en varieret by. |
|
Nordhavnens trafik er planlagt med de bløde trafikanter og den kollektive trafik i centrum. Cykler og fodgængere bliver synlige i gadebilledet. |
Kommentarer til artiklen (5)
Jens Henrik Saunte
12. juni 2008
Som beboer i området har jeg en klage til jeres marketingsafdeling.
Den søjle, der står på Nordhavn st. er ekstremt irriterende.
Lydkvaliteten er så dårlig, at den ikke virker oplysende.
Det er ren larm af den type, der bruges til at skræmme narkomaner væk fra Hovedbanegården.
Men nu er der altså ingen narkomaner, som holder til der.
Selv hvis lydkvaliteten forbedres vil den stadigvæk blot være til alvorlig gene for os brugere af stationen. Jeg håber den er væk når vejret tvinger os indendørs igen.Michael Hansen
23. april 2008
Som en beboer nævnte på et af borgermøderne, så er letbaner også en fantastisk idé til kollektiv trafik i den kommende Nordhavn.
Desværre ser idéen ud til at være forkastet i forbindelse med "Vores By" projektet på Carlsberggrunden, men man kunne tage den op til overvejelse igen for dermed at skabe en slags tværbane gennem København - fra Carlsberggrunden i vest, over Nørrebro og til den nye bydel i Nordhavnen. Omtrent som buslinje 3A kører i dag.
Letbaner er noget billigere og hurtigere at anlægge end Metro og den kommende Metrocityring kører i forvejen helt uden om Rigshospitalet og indre Nørrebro. En lettværbane - i stil med Tvärbanan i Stockholm vil være et fantastisk løft til den kollektive trafik i København - og kan (hvis man vil) anlægges inden Metrocityringen er i klar og dermed også fra start give den nye bydel i Nordhavnen en effektiv og attraktiv kollektiv trafik - modsat bus og en lang ventetid på Metro.Troels Vesterlund
10. april 2008
Der er en grund til, at mange borgere interesserer sig for Nordhavnen. Det er nemlig fedt at en by kan planlægge på så stort et areal på en gang.
Derfor er det værd at spørge sig selv, hvad der helt grundlæggende skal til, hvis hensigten er at skabe interesse uden for landets grænser.
Hvilken grundlæggende koncept skal være drejepunkt, hvad kan vi i Danmark? Hvad vinder Kbh. på? Hvis København, i et tanke-eksperiment, pluselig lå i amerika ville byen, i kraft at sin personlighed, have en kæmpe tiltrækning! Husk det, når det skal tænkes på et evt. internationalt projekt på Nordhavnen.Allan Johansen
24. marts 2008
Der gælder den særlige forudsætning for Nordhavnen, at den er en halvø der infrastrukturmæssigt ligger meget isoleret. Den største udfordring for etableringen af den nye bydel i Nordhavnen kan derfor meget vel blive, at få denne vel integreret i det øvrige København. Desværre nævnes der slet ikke noget om dette i visionen. Hvis Arealudviklingsselskabet er en osteklokkekonstruktion med fokus på arealerne alene, hvem har så fokus på integrationen? En attraktiv bydel af international klasse vil forblive et luftkastel, hvis Nordhavnen udvikles isoleret fra den øvrige by, og de fine borgmestertanker om bæredygtighed vil blive forvandlet til det modsatte, hvis byudviklingen ikke sættes i sammenhæng med det øvrige samfund.
Peter Zichau
9. februar 2008
I forbindelse med projekteringen af det ny område omkring Nordhavnen, ville det måske være på sin plads, at tænke det hele ind i et større perspektiv. København er i øjeblikket igang med, at anlægge en metro-cityring. En sådan vil komme kørende gennem området omkring Vibenhus runddel. Her ville man, med fordel, kunne koble en linie til Nordhavnen på. Hvis man så forestillede sig en station på Hans Knudsens Plads, ville metrolinien kunne følge forbindelsen fra Lyngbyvejen til Nordhavnen via Svanemøllen i den allerede projekterede tunnel. Ydermere kunne en fortsættelse over havneløbet, til Amagerstrand, koble sig på linien til lufthavnen. En sådan forbindelse ville fremtidssikre Nordhavnen, som et attraktivt område hvad angår kollektiv transport, samt udnytte en, allerede eksisterende, transportform. Det vil også være forholdsvis simpelt, at føre metroen igennem disse områder, da de p.t. ikke er fuldt udviklede. Stationen ved Hans Knudsens Plads kunne iøvrigt blive startskuddet til udviklingen af Beauvais-grunden, samt tilstødende arealer.
En anden ting, der bliver peget på omkring Nordhavnen, er bebyggelsen. Ser man på havneløbet, fra knippelsbro og op, skriger byen på markant byggeri. Det samme er iøvrigt tilfældet, hvis man ser den anden vej. Da man har satset på den lave bebyggelse omkring Amalienborg, Operaen samt skuespilhuset, ville det måske være på sin plads med et lidt mere internationalt præg omkring Nordhavnen. Indgangen til byen, fra nord, ville måske ikke tage sig så tosset ud med nogle højtravende bygninger på en 80-100 meter. Her kunne man med fordel inddrage Holmen, på den anden side i en slags forretnings-distrikt. Så ville man have bygget bro mellem middelalderbyen og de rekreative områder ved Bellevue og dyrehaven. En naturlig forlængelse af forretnings-distriktet finder man så på strækningen Amager Strandpark, Scanport og lufthavnen. Med strandparken som åndehullet.
Selve Nordhavnen bør være domineret af boliger ind mod Østerbro for, at åbne bydelen op for borgerne. Et eksempel på det modsatte er Tuborghavn, hvor man, i sin iver efter, at give nogle få en havneudsigt, har fået området til, at fremstå som forbudt for uvedkommende. Iøvrigt bør man, i de centrale områder, tilgodese erhverv i stueetagen. Havnestaden bør her ses som skræmmeeksemplet. Karré-bebyggelse efter velkendte modeller, med facaden mod gaden og blandede ejerformer vil sikre Nordhavnens fremtid. Det er ikke hvergang man skal bygge noget, at den dybe tallerken bør genopfindes.
Held og lykke må følge projektet.
M.v.h. Peter Zichau
Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.
Klik her for at logge ind
301000