Get Adobe Flash player
Bookmark and Share

Salg af grunde

By & Havns salgsafdeling har ansvaret for salg af selskabets arealer i Nordhavnen. Salget af arealer i området er netop begyndt. Læs mere..

Århusgadekvarteret

Det bliver en særlig oplevelse at besøge, bo eller arbejde i fremtidens Århusgadekvarter.


Havnefornemmelsen bevares

Udviklingen af bydelen tager udgangspunkt i områdets historie som opfyldt industrihavn samt i den unikke beliggenhed ved vandet – og samtidig midt i hovedstaden. Skalaen i de enkelte byggerier bliver, som vi kender den fra Københavns brokvarterer, med relativt lave karreer i 3 – 6 etagers højde med enkelte bygninger som fixpunkter i landskabet med højder på godt 50 meter.


Århusgade

Kontrasten mellem den tætte bebyggelsesstruktur og det omgivende vand i form af kanaler og bassiner understøtter en mangfoldig og oplevelsesrig by. Ny arkitektur integreres med eksisterende, historiske bebyggelser, og den tætte bygningsstruktur giver mulighed for intime, beskyttede og irregulære pladser og byrum, smalle gyder og en stor variation i arkitekturen.

 

Stor variation i bygningerne

Samtidig kommer der større byrum centralt i bykvarteret og åbne promenader med udsigt og højt til himlen langs vandet. Livet ved vandet udspilles i den vestlige del langs kanaler og mindre bassiner, hvor der kun er adgang for små både, kanoer og kajakker, og i den østlige del langs åbne havnebassiner med anløb af større skibe.

Bygningers og boligers forskellighed i størrelser og typer vil understøtte en varieret beboer- og erhvervssammensætning. Med Århusgade som central handelsgade får kvarteret et rigt butiksliv. Desuden er lokalisering af kommuneskole og dagsinstitutioner er en del af planlægningen.

LÆS: Fakta om Århusgadekvarteret >

Principper i byudviklingen >


Århus Torv